Refusionsopgørelsen opgør de udgifter, som sælger har betalt forud for overtagelsesdatoen, og som i realiteten skal betales af køber fra overtagelsesdagen. For hver udgiftspost skal det gøres op, hvad sælger reelt har brugt til sammenligning med, hvor meget han har betalt forud aconto, så man til sidst kommer frem til, hvad køber skylder sælger – eller omvendt. Nedenfor er angivet de poster der typisk figurerer i refusionsopgørelsen alt efter om det er en lejlighed eller et hus man har med at gøre.
- Ejendomsskatter
- Vand- og vandafledningsafgift ved privatvandværk
- Kontingent til grundejerforening – sker normalt ved handel af et hus
- Fællesudgifter til ejerlejlighedsforening – normalt ved handel af ejerlejlighed
- Oliebeholdning – hvis der forefindes en olietank, typisk til opvarmning af boligen, og der ikke er aftalt at indholdet går med i handlen, skal det opgøres hvor meget olie der er i tanken på dagen